Hvem elsker ikke et dejligt nylagt blødkogt æg om morgenen? Du behøver kun 3 – 4 høns for at du kan få friske æg hver morgen. Er friske æg din primære årsag til at vælge høns i haven, så vælg én af de meget produktive racer, f.eks. Isa Brown (læs mere om hønseracer her). En Isa Brown høne lægger i gennemsnit 320 æg om året – så der skal ikke mange til at sikre en frisk forsyning af æg.
Husk at høns er mest produktive, når de er mellem 6 og 18 måneder gamle, herefter falder antallet gradvist, men de kan snilt blive ved at lægge æg i flere år.
2. Hønsemøg er fantastisk gødning til haven
Hønsemøg er fantastisk god gødning til haven. Hønsemøg indeholder store mængder kvælstof, fosfor og kalium – lige det din have har brug for. Hønsemøget er dog stærkt, brug det ikke direkte på planterne, da de ellers kan svies. Det nemmeste er at blande hønsemøg med komposten, der tillige sørger for at udrydde eventuelle bakterier. Andre blander hønsemøget op i vand og vander med det.
3. Høns i haven er perfekte til kompostering
Høns er bestemt ikke kræsne og de spiser stort set alt. Du kan sagtens give dem både dit køkkenaffald, som fx kogte og rå grøntsager, skræller og brødrester, samt nedfaldsfrugt, ukrudt og afklip fra både græsplæne og hækken og på den måde omsætter hønsene faktisk dit affald til æg, kød og gødning. Husk dog, at hønsene også have tilskud af hønsefoder hver dag.
4. Høns i haven er dræbersneglens fjende!
Dræbersnegle – og specielt deres æg og larver, er lækkerbiskner for dine havehøns – og det er tydeligt at hønsene hygger sig med jagten. Og hvis dine naboer rynker lidt pandebryn ved tanken om dine høns, så nævn hønsenes forkærlighed for dræbersnegle – du kan måske endda leje hønsene ud til naboen…
5. Spis hønsekød med god samvittighed
Når hønsenes æglægning aftager, er det oplagt at slagte dem. Høns, der har gået og klukket i haven, spist en sund og varieret kost, og i det hele taget levet et dejligt hønseliv, kan spises med god samvittighed. Og så smager de fortræffeligt! Ældre høns, dvs. over to år egner sig fint til suppe.
6. Havehøns er hyggelige kæledyr for både børn og voksne
Høns kan faktisk blive helt tamme og er både sjove og søde kæledyr for børn og andre dyrevenner. Hønsene lærer hurtigt hvornår der falder en ekstra godbid af og med tålmodighed kan man sagtens få lov til at nusse dem.
7. Høns giver beroligende stemning til haven
Er der noget mere beroligende en hønsenes sagte klukken, mens de vimser omring under buskene i haven? Det er tydeligt, at hønsene nyder at gå frit omkring om dagen – men husk at høns ikke er super kloge dyr, og skal hjælpes ind i sikkerhed for natten. Husk at hegne haven ind, så du undgår at miste for mange høns, for nogen stor stedsans har høns ikke. Har du en hane, er det også meget stemningsfyldt at lade ham gale solen op – gør dit hønsehus lystæt, så han først begynder når du lukker lyset ind.
8. Høns i haven er en billig hobby
Hvor ville du ellers tilbringe din søndag eftermiddag hvis ikke sammen med dine høns? Jovist, det kan da virke som en mærkelig hobby for nogen, men det er da mere interessant end at samle på frimærker?
Som hobby betragtet er det relativt enkelt at have høns, og det er væsentligt mere givende end at lægge puslespil.
9. Høns i haven er bæredygtigt
Ud over de friske æg, det velsmagende kød og den gode samvittighed, så sparer hønsehold i haven også på transportudgifterne. Ikke bare dine egne, men også de utallige fragtmænd, der fylder butikkerne op med varer.
10. Et skridt mod selvforsyning
Hvis du allerede dyrker dine egne grøntsager (eller i hvert fald nogle af dem) og du er godt i gang med kompostering af have- og køkkenaffald, er høns i haven det næste naturlige skridt. Og sammenlignet med en køkkenhave, er høns langt mere stabile når det kommer til udbytte.
11. Ukrudtsbekæmpelse
Høns er den perfekte makker til enhver gartner. Skadedyrsbekæmper og gødning i ét, og de bekæmper effektivt de invaderende ukrudtsplanter – høns elsker skvalderkål.
12. Børnene lærer om madens vej til middagsbordet
Høns i haven er den perfekte læremester, når det kommer til at forklare børn om hvor maden kommer fra – og når de bliver større, hvor kyllingerne kommer fra 🙂
Man får det ud af sine høns, man kommer i dem. Hvis du fodrer dem regelmæssigt, er der ingen grund til, at de ikke skulle kunne producere æg, kød og gode kyllinger. Men det forkerte foder til høns betyder, at al den næring de får, bliver brugt til kun at holde deres kropsfunktioner ved lige. Heldigvis er det både nemt og rimeligt billigt at fodre høns. De finder selv insekter, frø, larver og friskt græs i hønsegården, især hvis den kan flyttes jævnligt. Som supplement behøver hønsene to måltider dagligt, og det kan være foder købt i en landbrugsbutik eller en dyreforretning.
Hvad spiser høns og hvad er det bedste foder til høns?
Høns er altædende, og hvis de får lejlighed til det, lever de af frø, urter og blade, larver, insekter og endda små pattedyr som mus. Alle fugle har et indbygget instinkt for at søge efter føde. De har fuldt farvesyn og en højtudviklet høresans, som for tusinder af år siden anvendtes til at holde trit med resten af flokken, alt imens de gik rundt på store områder med tæt bevoksning på jagt efter føde. Selv vore dages højt domesticerede racer har samme trang til at skrabe efter deres føde.
Tamme høns fodres typisk med fabriksfremstillet foder, som indeholder proteiner, vitaminer, mineraler og fibre. Det fås i form af kugler, piller eller grutning, men stort set alle typer fjerkræ (med visse undtagelser, f.eks. æglæggende fugle) har også godt af tilsætning af blandet korn. Mere om korn senere.
Fjerkræ har varierende behov for næringsstoffer i forhold til alder. Kyllinger og dværghøns behøver f.eks. meget mere protein, når de vokser hurtigt, end når de er ældre og begynder at vokse langsommere – mellem 10 og 18 uger eller der omkring.
Næringsmæssige behov
Som med alle andre dyr har høns også et behov for tilstrækkelig næring.
Protein
Fugle behøver protein til vækst, vævsopbygning, for at lave æg og udvikling af immunitet mod sygdomme. Protein får høns gennem bl.a. kål, bønner, frø (solsikke, blomsterfrø mm), larver, orme og biller.
Fedt og kulhydrat
Fedt og kulhydrater bruges til at skaffe varme og energi. Al overskydende næringsstoffer opbevares i kroppen som fedt. Kylhydrat og fedt får høns bl.a. fra grøntsager, frugt, ris, frø og kartofler.
Fibre
Fibre er nødvendigt i små mængder for at holde gang i fordøjelsen fx i form af frø eller grove grøntsager (rodfrugter, kål).
Vitaminer og mineraler
Endelig skal der vitaminer og mineraler til, hvor de sidste også bruges til dannelse af knogler og æggeskaller. Vitaminer er med til at forebygge sygdomme og vedligeholde et sundt immunforsvar. Vitaminer får høns bl.a. gennem frugt og grønt, mælkebøtter, græs, frø og kerner. Mineraler får dine høns fra samme kilder og fuglesand (kyllingesand).
Generelt om ernæring til høns
I naturen indeholder fugles føde alle nødvendige fedtstoffer, kulhydrater og plante- og dyreproteiner plus tilstrækkelige mængder at naturligt forekommende vitaminer og mineraler. Høns i fangenskab har derimod ikke længere frihed til at sammensætte deres egen madpakke, så det er vigtigt, at du tilbyder dem en kost, som er velafbalanceret og giver dem alle de næringsstoffer, de behøver i hvert livsafsnit.
Liggegale høner
En liggegal høne spiser meget lidt, når den ligger, og kræver kun en simpel kost bestående al blandet korn med masser af majs samt friskt drikkevand for at holde vægten og varmen. Den behøver ikke andre næringsstoffer. Hvis den får korn har den færre afføringer, og tilsmudser derfor ikke reden.
Kyllinger
Selvom du har tænkt på hjemmelavet eller økologisk foder, bør du ikke lade dig friste af at lade kyllingerne leve udelukkende af rester fra køkkenet. Uden de rigtige proteiner på dette stadie kan kyllingerne dø eller i bedste fald blive underernærede.
Det er helt nødvendigt med specielt kyllingefoder, fordi det ikke bare indeholder alle de næringsstoffer, der er nødvendige, men desuden nogle nødvendige medicinske tilskud til bekæmpelse af coccidiosis.
I de fleste tilfælde er kyllingefoder nødvendigt op til tre-fire ugers alderen, men nogle indavlede typer eller mere sarte dværghøns kan behøve kyllingefoder dobbelt så længe. Det skyldes at disse høns ikke er så gode til at optage alle de essentielle næringsstoffer i føden.
Opvoksende fugle
Specielt voksefoder er bedst til voksende fugle. Det har et lavere protein- og vitaminindhold end kyllingefoder. Hønniker må ikke overfodres eller få for meget protein, så de vokser for hurtigt uden at modnes indvendigt. Det medfører forskellige æglægningsproblemer og eventuel delvis fældning, når de skal begynde at lægge æg.
Læggehøns
Køb en god blanding med ca. 17% protein til æglægningshøns, og giv dem det enten som groftmalet grutning eller som piller. Korn eller andet proteinfattigt foder bør ikke gives til æglægningshøns, da det vil medføre ubalance i den nøje sammensatte færdigblanding, selv om det i praksis kan synes at være harmløst i en lille flok høns.
Spisehøns
Hvis du opdrætter hanekyllinger til kødproduktion, kan madrester fra køkkenet være en uvurderlig tilsætning til deres kost. Især når det kombineres med proteinrigt og fedtrigt færdigfoder. Det kan i hvert fald fede dem godt op.
En kylling, der er opfedet på den måde, er væsentligt mere smagfuld end de fleste kommercielt producerede papkyllinger, og den varierede kost (især hvis den også får majs) gør dens kød saftigt. Med denne fodringsmodel er en fugl klar til at spise, ikke efter et bestemt antal uger, men når den har taget nok på i vægt – løft den op, vurder dens vægt og mærk dens bryst. Hanekyllinger så unge som ti uger kan være meget lækre at spise; de kendes som poussiner og er dyre at købe.
Avlshøns
Høns, der bruges til avl, behøver et righoldigt foder med protein og sporelementer, for at afkommet ikke skal lide af fejl-ernæringstilstande. Fuldfoder til avishøns er, som navnet angiver, passende til høns, som du har til hensigt at avle på til næste års bestand, og som bør fodres fra midt på vinteren. Fuldfoder kan man også give til avlshøns, og faktisk kan det bruges til enhver tid i et haneliv, hvor kroppen har ekstra behov, f.eks. når hønsene fælder.
Færdigfoder
Det er noget af en kunst at bedømme og sammensætte alle de nødvendige ingredienser i hønsefoder. Heldigvis er der ingen grund til at producere perfekt hjemmelavet foder, da man kan købe det færdigt.
Enhver, der bekymrer sig om ukendte tilsætningsstoffer i færdigfoder til fjerkræ, kan vælge kemikaliefrit foder til fritgående eller økologiske høns. Uanset hvad du vælger, så køb den bedste kvalitet fra de mest velkendte firmaer.
Prydfuglefoder kan fås i de fleste specialforretninger. Det bruges både til dværghøns og store fugle, og er især værdifuldt, hvis man ønsker fugle i topform lige inden en udstillingssæson. Pillerne er også mindre end almindelige hønsepiller, så de er velegnede til dværghøns.
Piller eller grutning?
Piller er nok lettest at bruge og med mindst spild, men nogle erfarne avlere synes bedre om grutning (grovmalet korn). Da høns kan spise en hel dagsration piller eller korn på en halv time, begynder de hurtigt at kede sig, især om vinteren.
I modsætning hertil tager det dem omkring tre timers konstant arbejde at spise samme mængde grutning.
Piller til udstillings høns
Hvis du holder fugle til udstilling, er piller det bedste valg, fordi grutning sviner for meget. Udstillingsfugle, især dem med skæg eller halsbehæng, ender med madrester i fjerene omkring næbbet, hvis foderet er granuleret.
Intensivt opdrættede kyllinger købt fra kommercielle opdrættere er næsten med sikkerhed opfodret på grutning.
Ændring af foder
Hvis du vil ændre deres foder, er det muligt at vænne dem til piller og blandet korn. Men for at opbygge deres modstandskraft fra starten skal de have varm grutning blandet med lidt godt som kogte grønsagsskaller, kogt ris eller knuste cornflakes. Det skal nok få ændret en afpillet, matfjeret høne til et blomstrende individ.
Når man bruger grutning, er det vigtigt at røre i den inden brug. Undersøgelser har vist, at grutningsindhold som knust kalk har en tendens til at falde ned i bunden af sækken. Høns, som udelukkende fodres med det øverste i sækken, kommer derfor til et mangle resten af disse vigtige komponenter.
Hvis du gerne vil udskifte din foderblanding, skal du gøre det gradvist over en periode på syv til ti dage.
Al forandring skal groft sagt følge dette mønster:
– Bland ca. en fjerdedel mængde nyt foder i tre fjerdedele af det gamle foder i to-tre dage.
– Bland halvt af hver i otte dage. Giv tre fjerdedele af det nye foder blandet med en fjerdedel af det gamle foder i to-tre dage. Til sidst kan du udelukkende give nyt foder.
Korn og majs til høns
Både majs og korn er godt til høns, og indeholder gode næringsstoffer.
Korn
Det er meningsløst at give en blanding af piller og korn samtidigt, da de fleste høns æder hveden og lader resten ligge. Da korn er sværere at fordøje, er det bedst at give det alene om eftermiddagen eller tidligt om aftenen, så fuglene går til ro med fuld kro.
Eftermiddagsfoderet er også en lejlighed til ikke at fodre indendørs som ellers. Hvis kornet strøs omkring udenfor mellem visne blade og andet skrabevenligt materiale, får hønsene en masse fornøjelse og motion ud af det.
Majs til høns
Den bedste kornblanding er hvede og majs, men mængden bør ikke være mere end ca. en fjerdedel majs til tre fjerdedele hvede. Dog kan man give lidt mere majs om vinteren, da det giver ideelle næringsstoffer, så fuglen kan holde sin kropsvarme.
For meget majs i en læggehønes foder er dårligt for helbredet, da der kan komme fedtaflejringer i æggestokkene, men hos spisefugle vil en kost med højt majsindhold fede dem op hurtigere og give kødet den “kornfede” farve.
Majs kan også bruges til at gøre farven på gul-løbede racer flottere til udstilling, da majs i foderet frisker op på falmede løb. Desuden bliver æggeblommerne mere gule.
Man kan købe sække med færdigblandet korn, men de kan indeholde byg. Kyllinger og dværghøns bryder sig ikke om byg, og vil ofte lade det ligge til fordel for de andre kornsorter i færdigblandingen.
Det er derfor mere effektivt og billigere at købe hvede og selv blande majs i.
Vil høns spise frø?
Solsikkefrø, hørfrø og andre endnu mindre frø til vilde fugle og høns kan udover at dække et måltid, også bruges til underholdning for hønsene. Frø kan gives sammen med majs, bønner, ærter, grønt, havre mm., men behøves ikke være del af den daglige kost.
Det er mest økonomisk at købe frø i en sæk fremfor små poser fra supermarkedet. Her , men kun hvis du får dem brugt, inden de bliver for gamle.
Vand
Lad aldrig dine høns være uden friskt, rent vand. Hvor meget de drikker, afhænger af årstiden, foderet og hvor store, hønsene er. Du skal selv være den bedste til at bedømme, hvor meget vand, din flok drikker, noget du kun kan finde ud af ved at observere den opmærksomt.
Madrester som foder til høns
Hvis du vil have maksimal ægproduktion, må rester fra køkkenet højst udgøre 20% af hønsenes daglige foder. Hvis du meget gerne vil bruge skræller, kan du koge dem og blande dem i foderet, men sørg for, at resultatet er fugtigt, men krummet, ikke grødet: hvis det er nemt at røre i med en ske, er strukturen god.
Selv om nogle hønseejere går ind for denne type foder, er det meget tidskrævende at tilberede, og man kan kun lave så meget, som hønsene kan spise på en halv fime, da det ellers bliver surt og uspiseligt Høns elsker rester af groft brød (hvidt brød er lige så usundt for høns som for mennesker) opblødt i mælk, ost, ris, pasta og andre kornbaserede rester.
Giv dem ikke stærke, mugne eller dårlige fødevarer, da det påvirker æggene og i værste fald giver fordøjelsesproblemer og endda kan medføre dødsfald. Afskårne blade af grønsager kan man godt give hønsene som en del af deres daglige grøntfoder.
Grøntfoder
Høns har et behov for grønsager med vitaminer og mineraler, som fritgående høns selv finder i naturen. Tidligt på året er græs, som bliver behandlet rigtigt, fuldt af kloforyl, der ligesom majsflager er godt til at forbedre farven på gule løb (ben).
Fugle i indhegninger kan også finde grønt i form af græs eller ukrudt, men høns i permanente hønsegårde skal have et tilskud. Man kan jo smide et par totter kort græs ind til dem med jævne mellemrum, men det er meget bedre at hænge friske blade op, eller servere dem i en foderhæk hver dag. Uanset metoden skal alt overflødigt fjernes hver aften og smides på kompostbunken.
Udover grønt er nedfaldsæbler og melede majs, som er for hårde til madlavning, også velkomne blandt hønsene. Hvis du har plads i haven, kan du overveje at dyrke afgrøder specielt til dine høns.
Fuglene er naturligvis også vilde med grønsager, som er gået i frø. Giv altid hele planten, da hønsene har godt af larver og mineraler i jorden omkring roden såvel som fra stængel og blade.
Ukrudt til høns
Ukrudt, der er plukket i haven, forudsat det er fri for sprøjtemidler og bilos, kan være et godt tilskud til kosten. Unghøns kan især godt lide hakkede mælkebøtter, vejbred, hyrdetaske, brøndkarse og sjovt nok hønsetarm eller fuglegræs.
Grit
Flintegus er nødvendigt for, at fuglene kan fordøje føden, når den er kommet ned i kråsen. Da sten i jorden oftest er runde, har de kun lidt indflydelse på at male føden i den rette konsistens, derfor giver man grit ved siden af foderet.
Det kan købes I specialforretninger – en høne kan forventes at konsumere ca. 30 g. om måneden. I stedet for at komme grit i et separat trug, er der nogle hønseejere, der lægger et tyndt lag i redekasserne i stedet for hø eller strå, så kan de selv sørge for at samle det op, når de ligger der.
Grit indeholder også kalk, og selv om det oftest er indeholdt i færdigfoder, kan man også give det separat som muslingeskaller eller malet kalksten. Mange hønseejere mener, at fugle der fodres med en god kvalitet æglægningsfoder, ikke behøver skaller, fordi de forstyrrer calcium-fosforbalancen og resulterer i tyndskallede æg, skøre knogler og i nogle tilfælde fjertab.
Vitamin- og mineraltilskud
Man kan købe vitamin- og mineraltilskud, men de er ikke nødvendige, fordi piller og grutning altid indeholder den nødvendige dagsdosis.
Høns med adgang til græs finder normalt tilstrækkelige vitaminer og mineraler, når de skraber, selv om der kan være visse tidspunkter på året – f.eks. om vinteren, hvor man avler og fuglene fælder – hvor et tilskud kan være passende.
Det er især vigtigt, at der er tilstrækkeligt mange vitaminer i fodret til en avlsflok, da der ellers kan komme kyllinger med krøllede, misformede tæer, skæve løb eller forvredne hals- og brystben.
Det er vigtigt at bemærke her, at lignende defekter hos kyllinger fra rugemaskiner kan skyldes fejlagtig betjening af maskinen og ikke har noget at gøre med genetiske defekter.
Opløselige vitaminer til høns
Når fuglene skal udstilles eller flyttes over store afstande, er der altid en mulighed for, at de påvirkes af stress. Det er endnu en situation, hvor tilskud er gavnligt i form af opløselige vitaminer fra dyrlægen, og givet i drikkevandet fem-syv, dage kan lindre stress.
Da pakninger med opløselige vitaminer kan holde sig længe uåbne, så man kan sagtens have dem liggende længe på lager. Sørg for at følge dyrlægens instruktioner punktligt og smid resten af vandet væk senest efter et døgn.
Foto: Støvbadning er vigtigt for høns
Hvornår og hvor meget skal man fodre?
Mængden al foder afhænger af hønseracen, dens udviklingstrin, årstiden samt metoder og omgivelser. Høns foretrække at spise kort efter, de er stået op, og inden de lægger æg.
Når de har støvbadet og undersøgt tingene, tager de sig ofte et hvil midt på dagen, inden de skal fodres igen senere på eftermiddagen. Hvis din fodringsrytme kan passes ind her, er det langt det bedste.
Der er generelt to muligheder, når det gælder fodring: ad libitum og med hånden. Det er vigtigt ikke at overfodre hønsene, da det overskydende foder giver fede, usunde fugle, som hverken vil formere sig eller lægge æg ordentligt. Desuden medfører inaktive høns en større risiko for skadedyrsangreb.
De fleste avlere foretrækker at fodre med hånden, hvormed man så kan ramme de rigtige mængder mere nøjagtigt. Men hvor det ikke er muligt (fx pga. arbejde), må man gå på kompromis med piller eller grutning i en automat om morgenen og et drys korn om aftenen.
Høns elsker dagstimerne, så husk at den sidste fodring ikke skal være så sen, at de ikke har tid nok til at fylde kroen til en lang nat, inden de lægger sig.
Fodermængder
Når du skal regne ud, hvor meget der skal fodres med hånden, så skal du gå ud fra, at en fuldt udvokset hønes daglige behov er 100 gram om dagen – heraf halvdelen (en god håndfuld) skal være korn. Særligt store racer kan behøve mere – ca. 150 g.
Tilpasning af fodermængde
For voksne dværghøns er en 60:40 blanding af piller og korn efter mange avleres mening en bedre blanding, men det er op til dig at observere hønsenes daglige behov nøje for at kunne bestemme den rigtige mængde.
Hvis du ikke finder spor af foder en time efter, at hønsene har spist morgenmad, øges mængden til de sidste små krummer pilles op efter frokost.
Omvendt, hvis der er foder til overs fra om morgenen, når du kommer med eftermiddagens måltid, mindskes morgenmængden tilsvarende.
Meget unge kyllinger skal fodres fire eller fem gange dagligt, men når de er rimeligt aktive og stærke, kan man bruge en lille skål eller trug og fodre ad libitum.
Foder- og vandbeholdere
Når du overvejer størrelsen af et fodertrug, er det vigtigt at måle udenpå. Ved et rundt trug skal der være 2.5 cm til hver fugl. Til et firkantet trug øges afstanden til 10 cm. pr. fugl.
Af hensyn til biosikkerheden er det bedst at fodre fuglene indendøre. Hvis de skal fodres udendørs af en foderautomat indkøbt til lejligheden, så lad være med at lade dig friste til købe en med flad bund.
Bunden skal være konisk, så foderet glider ned i truget og ikke efterlades ubrugt og risikerer at blive muggent. Noget der nemmere kan ske med et fladbundet fodertrug.
Fodring i hønsehuset
Hvis du fodrer høns i indhegning eller hønsehus og bruger trug, skal de eleveres fra jorden (fx sættes på nogle mursten eller lignende). Så undgår de at blive fyldt med strøelse. Af samme grund skal runde foderautomater hænges i en kæde ned fra en loftsbjælke.
Vandskåle til høns
Vandskåle kan være af galvaniseret metal eller plastik og findes i mange udgaver. Der skal være 2,5 cm. plads til hver fugl. Vandskåle kan være praktiske om vinteren, da man kan forhindre, at vandet fryser. Dette ved at hælde glycerin på overfladen, hver gang man skifter det.
Til meget små flokke eller til dværghøns er keramikskåle gode, da de er tunge nok til ikke at vende bunden i vejret og nemme at rengøre.
En anden mulighed er at konstruere et automatisk system, hvilket meget nemt lader sig gøre ved at montere en flyder og en ventil i en kraftig plasticskål. Vandet kommer ind gennem et polyethylenrør fra vandhanen.
Det er vigtigt at tjekke, at flyderen ligger frit for at undgå oversvømmelse, og at anbringe skålen på en jævn overflade. Man kan også købe hængetrug billigt og nemt fra specialforretninger.
Hæng dem i en trefod lavet af solide træstave eller i en stav mellem to pæle. Vandet kommer fra en vandtank ikke direkte fra hanen, og filteret, som forhindrer slam i at tilsnavse den fjederbetjente pakning, skal rengøres ugentligt.
Begge typer drikkeautomat kan rengøres ved simpelthen at vende dem om og tippe indholdet ud i en spand, så gulvet ikke bliver vådt. De fyldes igen automatisk og skylles igennem.
Foderlager
Stedet hvor du opbevarer dit hønsefoder, skal være køligt, tørt og godt ventileret. Foderet skal beskyttes mod snavs, støv og utøj.
Forudsat at skuret ikke kan besøges af husdyr, er det en god ide at have mange fælder samt rotte- og musegift.
Opbevar ikke fodersække direkte på sten- eller betongulv, uanset hvor tørt det måtte være, da der kan forekommer kondens og fugt mellem gulv og sæk. Af samme årsag opbevarer fodervareforretninger også deres foder på paller eller hylder.
Brug ikke købt foder, som er over holdbarhedsdatoen. Der er ikke blot fare for, at foderet er dårligt; nyttige stoffer eller vitaminer er også langt mindre effektive eller slet ikke effektive mere. Hvis foderet bliver fugtigt eller ødelagt, bør det smides væk.
Hvis der kun skal opbevares en lille mængde foder, kan det kommes i en beholder med låg.
Galvaniserede beholdere er gode, for der kan rotter ikke gnave sig igennem som de kan med plastic. Nogle beholdere kan inddeles, så man kan have piller og korn i samme beholder.
Inde i hønsehuset betaler det sig at muge ud jævnligt – helst én gang om ugen. Gør det til en del af din daglige rutine at fjerne klatter fra gødningsbrættet under pindene og udskift med friske spåner.
Hvis du lader hønsemøg ligge for længe, bliver det hårdt og svært at skrabe af. En gang om måneden om sommeren og hver anden måned om vinteren skal redekasserne rengøres og have nyt halm.
Ud over den daglige eller ugentlige udmugning skal alt strøelse i permanente huse fjernes mindst en gang om året (helst to), og der skal desinficeres derinde. Gør det på en solskinsdag, så du kan lukke hønsene ud imens.
Årlig desinficering af hønsehuset
En gang om året bør hønsehuset desinficeres. Fjern så meget inventar som muligt, siddepinde, gødningsbakker og redekasser, og desinficer det og hele huset med noget parasitdræbende.
En højtryksrenser er bedre end en spand og børste. Det er tidsbesparende, og højtrykket sikrer, at det kemiske stof trænger ud i alle hjørner og sprækker, hvor parasitter elsker at gemme sig. Med en højtryksrenser bliver rengøring af hønsehuset både hurtigere og mere effektivt.
En damphøjtryksspuler eller bare en højtryksspuler er måske det bedste. Man kan få nogle mindre, billige modeller.
Vi anbefaler denne højtryksrenser, men der findes også andre gode holdbare modeller.
Når du er gang med at desinficere huset, fjernes alt affald fra tilstødende områder med betongulv eller stampet gulv. Ellers risikerer du at parasitter og bakterier kommer ind huset med hønsenes fødder. Hvis der er sand eller bark på gulvet, kan du rive det igennem og skille klatter og affald fra.
Desinficer strøelsen og genbrug noget af det, så du nedskærer udgifterne til ny strøelse. I mindre flytbare huse er udfordringen med rengøringen mindre, så det er ikke så uoverkommelig en opgave at tømme og desinficere dem hver ottende uge.
Det er nemt at glemme eller udskyde rengøringen. For at undgå at glemme det, kan du skrive op, hvornår der skal laves ”serviceeftersyn”, enten i kalenderen eller i en notesbog lavet specielt til dine høns.
Foder og vandskål skal altid være rene. Hæng en lille stiv børste på vandspanden, så du kan vaske drikkeautomaterne, inden du fylder dem op med friskt vand hver morgen – det tager ingen tid.
Fodertrug bliver ikke så snavsede, hvis du bruger tørfoder, men der kommer af og til klatter i. Derfor skal de også rengøres som en daglig rutine. Hver eller hver anden uge skal foder- og vandskål lægges i en renseopløsning – eller blot skrubbes grundigt.
Rengøring af hønsehus er ikke svært og kan gøres på under 5 minutter.
Glem ikke at give rugemaskiner, bure, kurve og andet inventar, som ikke bruges dagligt, en gang forårsrengøring.
Rugemaskiner og rugekasser skal helst ryges både før og efter brug. Man kan finde produkter til rygning hos landbrugsfirmaer eller i fjerkrætidsskrifter.
Vedligeholdelse af hønsegård og indhegning God vedligeholdelse af hønsehus og hønsegård sikrer, at det holder i mange år. Ved at udskifte løse brædder, fæstne løsnet net, smøre hængsler og regelmæssigt male udsat træværk med træbeskyttende midler kan man forlænge levetiden for alle disse ting. Vælg en god holdbar træsort fx fyr.
Valg af træbeskyttelse Træbeskyttelse bør ikke indeholde kemiske stoffer som kan være til skade for hønsene, så husk at læse instruktionen på emballagen, inden du køber noget.
Størstedelen af moderne produkter kan normalt bruges til at behandle hønsehuset både indvendigt og udvendigt. Så kan hønsene få lov at komme hjem igen når træværket er tørt.
Indhegning med kyllingenet
Udover at gennemgå selve hønsehuset skal man også en gang i mellem inspicere indhegningen for huller. Dette for at undgå at der kan komme rovdyr ind i buret, som fx mår og ræv. Kyllingenet (IKKE hønsetråd/hønsenet) i god kvalitet kan holde i op til 20 år – køb galvaniseret voliere-net (det er vedligeholdelsesfrit).
De billigere nettyper med tyndere tråd, som ikke er galvaniseret, er mindre sikre og holder dårligere. Køb et kyllingenet og ikke hønsenet, da hønsenettet har større masker ikke kan holde rotter ude. Maskerne må max være 1,2 cm i diameter. Det er en god idé at holde nettet fri af bevoksning, så man nemmere kan opdage huller. For hønsene – de skal nok finde dem!
Det er nemt at bygge sit eget hønsehus med en grundig vejledning. Vi tilbyder en byg selv hønsehus guide med mange forskellige hønsehuse med hønsegård. Guiden er fuld af billeder og gode vejledninger. Du finder blandt andet 22 forskellige byg-selv-hønsehuse samt små guides om høns generelt.
Placering af hønsehuset afhænger af, hvor der er et frit areal i haven, og hvad der omgiver dette areal. Og så må man tage højde for de byggereglementer, der findes for havehuse, og for om nogen i familien måske havde forestillet sig at hønsehuset skal stå i et ganske bestemt hjørne. Uanset hvad man beslutter sig for, skal man huske, at høns ikke er indedyr, der bare kan lukkes ind i dit eget hus, men at de skal passes hver dag i deres eget hus i al slags vejr – både ruskende regn og bidende frost. Så hvis hønsehuset er placeret for langt væk fra dit eget hus kan det hurtigt blive et irritationselement.
Sollys
Men det allervigtigste kriterium for, hvor hønsehuset skal stå, er uden tvivl, at der kommer sollys nok ind i huset. Især i det tidlige forår, det sene efterår og om vinteren er man taknemmelig for hver eneste solstråle, der kan give lidt varme i hønsehuset, for fugtig kulde er alt andet end sundt for hønsene og gør dem syge i det lange løb. Forfaderen til vores høns, den vilde bankivahøne, stammer fra Sydøstasiens tropiske urskov og har det derfor bedst med varme, og det er noget, der er gået i arv til vores høns. Men høns døjer også med meget høje sommertemperaturer. Så hvis man har mulighed for det, bør man stille hønsehuset, så der e nogle træer omkring det, som giver skygge, når det er højsommer. Man kan plante nogle træer omkring hønsehuset, så hønsene får god skygge fremover.
Det ideelle er at stille hønsehuset, så vinduesåbningeme vender mod syd eller sydøst. På den måde får man mest mulig sol og dermed også lys ind i huset året rundt. Faktorer som de rigtige lysforhold er ikke kun vigtige for hønsenes velbefindende, men også for deres evne fil at lægge æg. Inden for industriel æggeproduktion bliver hønsestaldene belyst i en bestemt rytme for at strække liggeriden ud og øge hønsenes præstationer.
Måle ud og forberede
I sjældne tilfælde er det lige meget, hvor det fremtidige hønsehus kommer til at stå. Hvis haveterrænet ikke er særlig ujævnt, behøver man ikke gøre sig så mange overvejelser. Men hvis man har en let skrånende grund, har man andre forudsætninger for, hvordan man skal lave hønsehuset.
Skridt for skridt
Først måler man den udsete plads groft op med en tommestok og markerer et fast punkt med en træpløk. Herfra går man ud i en ret vinkel (90°) i forhold til de andre hjømepunkter og slår også en træpløk eller metalpløk ned i jorden. Så kan gravearbejdet til fundamentet begynde.
Senest når fundamentet er udgravet, skal man måle op igen og slå nogle pløkker i, helst metalpløkker, bag hjørnerne af fundamentet. Disse pløkker binder man murersnoren i og fører den vandret fik hjørnepunkt til hjørnepunkt. Man skal bruge et vaterpas.
Når det er gjort, kan man fastlægge det endelige fundament. Ofte ser man først nu, hvor ujævnt terrænet måske er. Hvis man helst vil have taget højde for eventuelle ujævnheder på forhånd og finde ud af, hvor meget det drejer sig om, skal man opmåle området med et nivelleringsinstrument. Så kan man grave nogen af ujævnhederne af, som ellers gør at fundamentet skal være højere og der skal bruges mere materiale. Det er de færreste, der har et nivelleringsinstrument, men man kan leje det i nogle byggemarkeder, hvor de også kan fortælle, hvordan det skal bruges. Fundamenter skal rage mindst 10 til 20 centimeter op over den omgivende jord, så der ikke kan løbe regnvand ind i hønsehuset, heller ikke hvis det regner meget.
Fundament
Et hønsehus, der skal stå fast et bestemt sted, skal have et fundament. Hermed menes en betonsokkel, som ligger under hele hønsehuset. Man skal lave fundamentet helt frostsikkert, så der står fuldkommen stabilt og ikke får nogen frostrevner, selv om der er meget lave temperaturer. Derfor skal man grave så langt ned i jorden, at det når en frostfri dybde.
Grave ud
Før det egentlige fundament kan laves, må jorden graves ud. Alt efter jordens beskaffenhed kan det være ret anstrengende og kræver noget tid. Hvis man gør det med håndkraft, er det bedst at bruge spade og skovl. Udgravningen skal være mindst 30 centimeter i gravebredden, så man uden problemer kan stå og arbejde i den og nemt få jorden væk. Hvis man synes, det er for besværligt og anstrengende at grave jorden ud med håndkraft, kan man gøre der med en minigraver, som man kan leje til en rimelig pris i flere byggemarkeder. Det er ret nemt at betjene sådan en minigraver og kan hurtigt læres, når man har fået det demonstreret. Og ja, det er faktisk også lidt sjovt 🙂 Hvis man bruger minigraveren, giver gravebredden i fundamentbredden sig selv, der som regel ligger på lidt over 30 centimeter. Det vil det være en god ide på forhånd at tjekke bredden af den og sikre sig, at den kan komme ind på ens grund. Det kan anbefales at vælge en af de mindste, gerne med gummikæder eller -bånd. De er så smalle, at man kan køre med dem på havegange, også ret smalle havegange. Og på grund af gummikæderne kan man faktisk køre på enkelte trappetrin med den uden at skade trinnene.
Forskalling
Jordlaget danner den nedre kant af den del af fundamentet, der ligger over jordplan og hvor man selv må man selv anbringe en forskalling – altså støtte til cementstøbningen. Man kan bruge nogle særlige forskallingsplader til det, som kan købes i byggemarkeder. Man kan også bruge brædder i stedet for. Og så skal man bruge nogle forskallingsstøtter, som er nogle stolper, til at fæstne forskallingsbrædderne fast udefra. Da højden af fundamenter giver sig selv ud fra terrænets niveau, er det bedst for nybegyndere – og det er i det hele taget meget nemmere – hvis forskallingspladerne eller -brædderne ikke er alt for høje. På et plant terræn er en fundamenthøjde på 25 centimer som regel nok, så forskallingen behøver ikke være meget højere end 30 centimeter. Da den rigtige fundamenthøjde fås med murersnor og vaterpas, er den nøjagtige højde på forskallingen ikke vigtig.
Som det næste skridt skal man lægge armeringsstålet til fundamentet klar. Der skal ikke bruges ret meget, for belastningen på fundamentet er ikke ret stor. Det er faktisk sjældent, at der ligger et ideelt fundament under hønsehuse. Ofte er “bygherrerne” lidt efterladende, især når det gælder dybden af fundamentet. De holder tit op med at grave, når de har nået en dybde af ca. 40 centimeter. For det meste går det faktisk godt alligevel, og der opstår ikke nogen byggeskader. Men hønsehuset er ikke hundrede procent frostsikret.
Det kræver lidt tid og erfaring at lave forskallingen rigtigt ud fra den beskrevne metode, så man kan i stedet bruge fundablokke eller lecablokke. De skal stilles på det fugtige fundament under jorden og understøttes af beton, der skal have en blød konsistens. Der er den store fordel ved fundablokke, at de er meget nemme at “få i vater” med vaterpas og en gummihammer.
Hvis fundablokkene har en bredde på seks til otte centimeter, er de ikke svære at transportere. Blokkene har en længde på 40, 50 eller 60 centimeter, så man må planlægge hønsehuset ud fra, hvilken længde man køber dem i. Ellers må man få dem afkortet i passende længde med en sav eller økse.
6. Havehøns er hyggelige kæledyr for både børn og voksne
