Når naturen går sin gang og en skrukhøne vælger at forsøge sig med udrugning af æg, er det bare at afvente resultatet. Man kan måske hjælpe hønen lidt ved at give hende lidt fred fra de andre høns, og måske kan man få lov at lyse æggene når hun er ude at spise, ‘besørge’ og lufte vingerne, men ellers er der ikke meget at gøre når hønen først har smidt sig.
Forsøger man derimod at gøre arbejdet selv med en rugemaskine, er der masser af muligheder for at forbedre klækkeprocenten og udrugningsresultatet.
På denne norske side kan du finde årsager til fejlrugning dvs. hvorfor æggene ikke klækkes, eller kyllingerne skranter eller dør under eller lige efter lækning.
Finder du ikke svaret på det dårlige rugeresultat på den første side, kan du prøve denne side, der også anviser forklaringer på forskellige problemer med udrugning og klækning.