Australorps

Fakta om Australorps

Australorps er oprindeligt fra Australien, hvor racen blev fremavlet i 1920’erne med et ønske om en høne med en høj æglægningsydelse. Racen er baseret på Orpington-racen, der er blevet krydset med racerne Rhode Island Red, Minorka, Italiener, Croad Langhans og andre racer. Den kom til Danmark i 1950’erne.

Det er en mellemstor kombinationsrace, som også findes i en dværgrace. Den er super god til at lægge æg, og så er den også en lækker spise, da den er meget smagfuld og har en betydelig mængde kød. Den bliver sjældent skruk, hvilket er med til, at gøre den til en stabil leverandør af æg.

De flittige æglæggere producerer lysebrune æg året rundt. Det er en ideel race at have som et lille hønsehold i baghaven. Australorps er ligeledes det oplagte valg for børnefamilier. Det er nemlig en rolig og tillidsfuld race, der gerne vil håndteres og som nemt bliver tamme.

Udseende

Hønsene er vilde med at gå frit rundt i haven, men kan sagtens være i en hønsegård, så længe der er godt med plads til dem. Da det er en tung race, flyver den sjældent, hvorfor det ikke er nødvendigt at stække vingerne.

Australorps, høns af racen Australorps
Foto: Australorps høns – går frit i baggården

Æg fra racen Australorps

Ud fra vores egen erfaring, og fra andre hønserelaterede hjemmesider, bl.a. amerikanske, så lægger disse høns et mellemstort til stort æg. De er ikke helt oppe på samme størrelse som f.eks. White Leghorns eller ISA Browns.

Hvor mange æg lægger de om året?

De lægger ca. 5 æg om ugen, så ca. 260 om året.

Hvor mange år lægger de æg?

Der er forskellige tommelfingerregler omkring hønseracerne og deres æglægning. Høns kan stadig lægge æg når de er 4 år gamle, men deres produktivitet er gået meget ned af bakke. En høne starter omkring de 6 mdr. med at lægge æg, og for hver år der går er produktiviteten kun 80% af det forrige år.

Hvordan kan jeg se, om min Australorp er en hane?

Når Australorp-kyllingerne er omkring 4-8 uger gamle, kan man så småt begynde at se de første tegn Hanerne vil være lidt mere aggressive i deres opførsel, og deres kam vokser hurtigere. Jo længere du passer dem og ser deres daglige opførsel, jo lettere er det at spotte.